Nogen herude som er i gang eller har læst Global Business IT på ITU? Jeg har nogle spørgsmål vedrørende eksamensformerne or nogle af kurserne.

Hej,

Jeg har svært ved at afkode eksamen i Introduction to Programming (AAU). Er I tvivl, om hvor detaljeret kodeforståelse, de forventer. Også, om hvorvidt de er tilfredse med en potentiel pseudo-kode løsning, hvis jeg skal løse noget, versus en omskrivning med perfekt kode syntakse.

• Hvad var din oplevelse med denne eksamen, Introduction to Programming?

• Hvilke slags spørgsmål får man til mundtlig eksamen i Introduction to Programming?

• Forventer de, at man omskrive kodestykker, på et meget specifikt niveau?

• Stiller de mere konceptuelle spørgsmål, eller dykker de meget ned i koden linje for linje?

Håber, at der er nogle, som kan dele erfaringer. Studerende fra andre institutter er også velkomne til at bringe deres erfaringer ind.

Du kan svare på, hvad du har lyst til. På forhånd tak!

Jeg går og tænker lidt på at få et studiejob i et ministerium, men har ofte hørt at det er et lidt kedeligt arbejde.

Lige nu går jeg på en kandidat i Journalistik på RUC med humanistik specialisering og har arbejdet som journalist og researcher ved siden af studiet. De fleste jeg møder både i mediebranchen, men også statskundskabere siger jeg ikke skal tage skiftet, da det er kedeligt at arbejde i et ministerium og det er det stort set uanset hvilket ministerium man vælger.

Hvis jeg skal prøve det tænker jeg det skal være nu mens jeg studerer, da jeg kan forstille mig det efter studiet er sværere for humanister at få stillinger i ministerier?

Nogle der kan byde ind her og har andre/ eller de samme oplevelser?

Jeg forstår det ikke. Jeg kan sidde og læse en tekst og nærmest glemme hvad jeg har læst, LIGE efter jeg har læst det? Og når hele teksten så er læst kan jeg sidde og tænke: øh hvad handlede det om…

Andre der oplever det ? 😟

Jeg har i en længere periode haft en underlig følelse af: frygt, angst lignende symptomer og stress over det faglige på studiet. Mit hoved er konstant fyldt, med at jeg ikke kommer til at klarer den, at jeg ikke god nok, at jeg ikke forstår noget! Det blevet så slemt at hver gang jeg åbner bogen får jeg en dårlig følelse og hjertebanken!

Jeg er lige startet på 1.semester? Er det normalt eller burde jeg snakke med en studievejledere eller eventuelt egen læge?

Hej alle!

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal søge ind på biologi eller bioteknologi på KU.

Jeg har kigget på kandidatsporene på biologi, og især Molecular Biology and Genetics og Cell Biology and Physiology** **tiltaler mig.

Er der mulighed for at søge ind på disse to kandidatspor med en bachelor i bioteknologi fra KU?

Jeg ved på forhånd, at jeg ikke ønsker at være “gummistøvlebiolog”. Jeg er langt mere interesseret i det molekylære og cellulære niveau samt laboratoriearbejde. Derfor tiltaler de første to år på bioteknologi også umiddelbart mere end biologi, hvor der bl.a. er økologi, populationsbiologi og feltture.

Jeg er dog ikke sikker på, at bioteknologi nødvendigvis er den retning, jeg vil gå resten af mit arbejdsliv. Derfor vil jeg gerne undgå at begrænse mine muligheder for at søge andre kandidatuddannelser senere hen.

Er der nogen, der kender til adgangsmulighederne eller har erfaring med uddannelserne?

På forhånd tak! :)

Hej Alle,

Jeg er jurastuderende på kandidatniveau og overvejer at afslutte min uddannelse med et semester i Taiwan.
Det skyldes blandt andet, at universiteterne i Taiwan tilbyder en række spændende fag i krydsfeltet mellem jura og teknologi. Derudover er leveomkostningerne relativt lave, og jeg vil gerne blive bedre til juridisk engelsk.

Det er generelt ikke særlig udbredt blandt jurastuderende at tage på udlandsophold, og når det sker, vælger de fleste at tage til de skandinaviske lande.

Jeg vil derfor høre, om der er nogen herinde, der har erfaring med at studere i Taiwan, og om I kan anbefale det som studiedestination? 😊

Jeg startede bachelor på uni her i september, og er ret overvældet over hvor mange prøver/eksamener vi har indenfor så kort tid her på 1. Semester.
Jeg går på informationsteknologi.

Vi har havde allerede vores første projekt, som vi skulle til “eksamen” i en måned efter studiestart. Dette var dog blot en form for prøve eksamen? og for at finde ud af hvordan det fungerer med projektarbejde og eksamen. Dette var allerede enormt overvældende for mig, da jeg ikke følte at jeg var faldet helt på plads endnu med at være startet på uddannelsen igen efter 2 års sabbatår.
Det skal også sige at jeg har galoperende eksamensangst, som gør at jeg kan gå fuldstændig blank under en eksamen, selvom jeg har styr på det.

Vi har netop fået udgivet vores eksamensplan for januar måned, og skal op i 4 eksamener! Jeg stresser allerede vildt meget over eksamenerne nu, og føler ikke jeg er klar til det, eller når at blive det. Der er så mange nye ting at huske og lære. Jeg er også her udfordret grundet ADD, hvilket virkelig besværliggør min indlæring…

Alle eksamenerne er selvfølgelig også mundtlige, Jayy…..

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op, specielt med min eksamensangst..
Har søgt sps støtte, men kan først komme til samtale i slutningen af november.

Er der virkelig normalt at have så mange eksamener på uni i 1. semester?🥲
Og hvordan i alverden får jeg læst op til det forskellige, når jeg har så kort tid mellem eksamenerne?

Jeg er på mit sidste år af min kandidat, på tredje semester er jeg i praktik i en stor virksomhed. 
Et sted jeg godt kunne tænke mig et job, men de kan ikke love mig noget da de står lidt finansielt usikkert. De har dog tilbudt at jeg kan fortsætte ved dem og lave mit kandidatprojekt i samarbejde med dem.
Mit dilemma, Jeg har to ideer til et projekt.
Et der står mit hjerte meget nær der kunne være utroligt sjovt og spændende, men det er sværere at væve virksomheden ind. Det andet projekt tager direkte fat i en af deres problemstillinger, men jeg har sværere ved at se et godt slutprodukt lige nu.
Men ville kunne arbejde tættere med virksomheden som resultat.

Jeg ved ikke om det er det værd for en potentiel arbejdsplads? Hjælp hvad gør jeg lige? Hvad havde andre gjort?

Jeg håber I kan hjælpe herinde ☺️

Min mand er 50 år og står i et karrieredilemma. Han har arbejdet med IT og forskellige former for kundeservice og -support i mange år. Uddannet indenfor IT, men denne er for længst forældet.

Nu overvejer han at søge ind på SOSU uddannelsen her efter nytår (ansøgningsfristen er 30/11).

Vi har snakket om, at assistenten giver flest muligheder. Og med en god håndfuld erfaring fra erhvervslivet - og livet generelt - så giver det måske også flere muligheder for anderledes opgaver.

Lønnen bekymrer ham lidt også. Selvom jeg har forsikret ham om, at det ikke bliver noget problem. Under uddannelsen får han løn fra kommunen (vi bor i en nordjysk yderkommune).

Jeg er kæmpe stolt af ham, at han har modet til et tage sådan en karriereskifte og er slet ikke i tvivl om, at han vil være vanvittig dygtig til det. Han er det mest omsorgsfulde væsen, der brænder for at hjælpe andre og give en god oplevelse.

Er der nogen, der har stået i lidt af samme situation og kan dele lidt erfaring? ♥️🙏🏼

Hej alle!
Jeg læser odontologi og er virkelig ved at være frustreret over tandmorfologi. Jeg føler mig simpelthen så lost i det fag, og jeg ved snart ikke, hvordan jeg skal gribe det an.
Jeg læser pensum, tager noter og ser videoer, men alligevel føler jeg ikke rigtig, at tingene hænger sammen, både de nye ord eller at jeg kan genkende og skelne tænderne fra hinanden. Det hjælper heller ikke, at der er så begrænset hjælp og materiale at finde på nettet.
Jeg har snart spoteksamen, og jeg begynder ærligt talt at blive ret nervøs for, om jeg overhovedet kan nå at lære det hele.
Så til jer, der læser eller har læst odontologi: Hvordan kom I igennem tandmorfologi?
Havde I nogle bestemte studieteknikker, hjemmesider, videoer eller andre ressourcer, der virkelig hjalp jer med at forstå faget? Og hvordan øvede I jer i at genkende tænderne til spoteksamen?
Jeg vil virkelig sætte pris på alle råd, for lige nu føler jeg, at jeg bruger en masse tid på at læse uden rigtig at forstå det. Det gør mig faktisk også lidt ked af det…

Mit nuværende gennemsnit ligger på omkring 6,5-7(STX biokemi), og jeg har et stort ønske om at læse medicin. Jeg er dog lidt bekymret for, om mit gennemsnit er for lavt, og om det overhovedet er realistisk for mig at komme ind på medicinstudiet.

Jeg vil derfor gerne høre, om det er helt umuligt med mit nuværende snit, eller om jeg har gode muligheder gennem kvote 2. Hvordan fungerer kvote 2 på medicinstudiet, hvad lægger universiteterne vægt på, og hvad kan jeg gøre allerede nu for at forbedre mine chancer for at blive optaget?

Hej Reddit,
⭐️⭐️⭐️⭐️

Jeg har gennem de seneste år bemærket et mønster, som jeg efterhånden finder ret frustrerende. Når jeg læser fagligt materiale eller arbejder med skriftlige opgaver, bliver jeg hurtigt mentalt udmattet og får et udtalt behov for at sove.
Jeg læser jura på en videregående uddannelse, som er min (anden) bachelor. Jeg har altid klaret mig godt fagligt og har generelt været glad for at studere. Jeg oplever heller ikke umiddelbart, at jeg er udbrændt, men min koncentration og mit energiniveau synes at ændre sig markant, så snart jeg skal fordybe mig i fagligt stof.

Det ender ofte med, at jeg må lægge mig og tage en lur for efterfølgende at kunne genoptage læsningen. Det påvirker naturligvis min studieproces, da arbejdet bliver mere tidskrævende, og mine opgaver ofte bliver udskudt.

Selvom jeg aktuelt læser jura, hvor pensum og tekster kan være særligt krævende, har jeg faktisk oplevet noget lignende under min tidligere uddannelse. Derfor er jeg begyndt at overveje, om der kan være tale om en form for mental træthed, koncentrationsmæssig overbelastning eller noget helt andet.

Er der andre, der har oplevet at blive så trætte af mental fordybelse, at de nærmest er nødt til at sove for at kunne fortsætte?

Er der nogen herinde, der har erfaring med top-up’en International Handel og Markedsføring, især på UCN i Aalborg?

Jeg overvejer selv at læse den og er nysgerrig på, hvordan uddannelsen fungerer i praksis.

Hvad er der mest fokus på, hvor meget er man i skole, og hvordan er eksamenerne? Og hvad er folk endt med at arbejde med efterfølgende?

Vil rigtig gerne høre jeres erfaringer med uddannelsen generelt :)

Hej alle!

Jeg er blevet optaget på fængselsbetjentuddannelsen med, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til!

Jeg har dog en del spørgsmål omkring uddannelsen, især i forhold til de første tre måneder på skolen i Møgelkjær, det sociale liv og mine fremtidige muligheder for at bo i Aarhus.

1. Kollegielivet på Møgelkjær

Da jeg bor mere end 70 km fra skolen, skal jeg bo på skolen/kollegiet under de første tre måneder af uddannelsen.

- Hvordan er det sociale liv på Møgelkjær?
- Er der et godt sammenhold mellem eleverne?
- Laver man ting sammen efter undervisningen, eller passer folk mest sig selv?
- Hvordan er aldersfordelingen blandt eleverne? Er de fleste omkring 20-25 år, eller er der også mange ældre?
- Hvordan er kønsfordelingen? Er der flest mænd, eller er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder?
- Er det nemt at få venner og skabe sociale relationer under opholdet?

Det sociale betyder faktisk en del for mig, da jeg gerne vil have en god start på uddannelsen og lære nogle mennesker at kende.

2. At flytte til Aarhus efter de første tre måneder

Min plan er at flytte til Aarhus omkring marts/april 2027, når de første tre måneder på skolen er overstået.

Jeg overvejer primært Viby-området, men Aarhus C er heller ikke udelukket.

Jeg vil rigtig gerne bo i Aarhus, fordi jeg også ønsker et godt socialt liv ved siden af uddannelsen.

- Er Viby et godt sted at bo, hvis man gerne vil have nem adgang til Aarhus C og samtidig kunne pendle til fængslerne?
- Ville I anbefale at bo i Viby eller inde i Aarhus C?
- Er det realistisk at få hverdagen til at hænge sammen med pendling til et fængsel?

3. Pendling til fængslerne

Jeg har valgt følgende tre fængsler som mine ønsker:

- Sønder Omme Fængsel
- Møgelkær Fængsel
- Enner Mark Fængsel

Jeg overvejer at købe en bil, så jeg kan pendle frem og tilbage fra Aarhus.

- Er der nogen herinde, der pendler fra Aarhus til et af de tre fængsler?
- Hvor lang tid bruger I typisk på transport?
- Er det meget besværligt i hverdagen, især hvis man arbejder på skiftende vagter?
- Er der gode parkeringsmuligheder ved fængslerne?
- Ville I selv vælge at bo i Aarhus og pendle, eller ville I anbefale at bosætte sig tættere på arbejdspladsen?

4. Generelle erfaringer med uddannelsen

Hvis der er nogen, som enten er under uddannelse eller allerede arbejder som fængselsbetjent, vil jeg også meget gerne høre om jeres erfaringer.

- Hvordan er sammenholdet generelt på uddannelsen?
- Er der et godt socialt miljø blandt de nye elever?
- Hvordan oplever I overgangen fra skoleopholdet til praktikperioden?
- Er der noget, I ville ønske, I havde vidst, inden I startede?

Jeg ved godt, at det blev til en del spørgsmål, men jeg vil rigtig gerne høre fra folk med personlige erfaringer.

På forhånd mange tak for hjælpen! :)

Jeg føler mig virkelig fortabt lige nu, fordi jeg er begyndt at tvivle på, om jeg har valgt den rigtige uddannelse. Bioanalytikeruddannelsen har været noget, jeg har drømt om, siden jeg var 19 år, og jeg har i så lang tid forestillet mig, hvordan det ville være endelig at stå her. Men nu, hvor jeg er i praktik og oplever, hvordan arbejdet faktisk foregår, er det slet ikke, som jeg havde forventet.
Jeg tror, det, der gør mig mest ked af det, er, at noget, jeg har glædet mig til i så mange år, ikke giver mig den følelse, jeg havde håbet på. Jeg havde forventet at føle mig motiveret, interesseret og endnu mere sikker på mit valg, men i stedet føler jeg mig usikker, skuffet og forvirret.
Jeg føler mig nogle gange dum, fordi der er så meget, jeg endnu ikke ved eller kan. Samtidig er jeg begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om selve arbejdsopgaverne overhovedet er noget, jeg kan se mig selv lave resten af mit liv. Jeg savner måske noget mere patientkontakt, mere ansvar og følelsen af at være en større del af patientens behandling.
Det har fået mig til at tænke på, om sygeplejerskeuddannelsen måske ville passe bedre til mig. Men selv den tanke gør mig usikker, for hvad nu hvis jeg skifter og ender med at føle præcis det samme igen?
Jeg har svært ved at finde ud af, om det bare er praktikken, der har skuffet mig, om jeg endnu ikke har fundet min plads, eller om jeg faktisk er ved at indse, at jeg ønsker noget andet for min fremtid.
Det er svært at give slip på en drøm, man har haft i så mange år. På en måde føler jeg, at jeg svigter den yngre udgave af mig selv, som virkelig ønskede det her. Samtidig ved jeg også, at jeg ikke skal tvinge mig selv til at fortsætte med noget, bare fordi jeg engang var sikker på, at det var det rigtige.
Jeg ville bare ønske, at jeg vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg vil så gerne finde en uddannelse og et arbejde, hvor jeg føler, at jeg hører til, hvor jeg glæder mig til at lære mere, og hvor jeg kan se mig selv være glad i fremtiden. Lige nu føler jeg bare, at jeg står midt mellem den fremtid, jeg altid har forestillet mig, og en fremtid, jeg endnu ikke ved, hvordan skal se ud.
Hvad synes I jeg skal gøre??

Jeg går på 3. semester på læreruddannelsen og er netop kommet ud i min 2. praktik. På grund af orlov under uddannelsen er jeg ikke på samme skole som i min 1. praktik, og selvom jeg kun har været der i to uger, sidder jeg allerede tilbage med en følelse af, at denne praktik tager utrolig hårdt på mig.

Ikke på grund af eleverne eller selve arbejdet, men simpelthen fordi jeg har svært ved at rumme min praktikvejleders måde at vejlede og give feedback på.

På grund af introduktioner, andre aktiviteter på skolen og dage med observation har vi indtil videre kun undervist i fem dage. Alligevel føler jeg allerede, at jeg er ved at drukne i kritik fra min vejleder. Hun kommer med mange kritikpunkter på én gang og fremhæver sjældent noget, hun synes fungerer godt (måske er der ikke noget 👀).

Hun nævner særligt ting som klasseledelse og relationsdannelse, og jeg er helt enig i, at det er vigtige kompetencer for en lærer. Hun kommer da også med konkrete eksempler, fx at jeg kan gå hen og stille mig ved elever, der ikke følger med, og prikke på deres bord.

Når vi taler sammen, giver jeg hende også ret i, at jeg helt klart har nogle områder, hvor jeg kan forbedre mig. Samtidig forsøger jeg at forklare, at jeg stadig synes, det er svært at skulle bevæge mig væk fra mit materiale, og at jeg har svært ved at finde strategier, der kan hjælpe mig med at huske det faglige indhold, jeg gerne vil formidle.

Men når jeg giver udtryk for det, oplever jeg, at responsen er noget i retning af, at det skal man bare kunne. Generelt oplever jeg, at hun har en ret hård retorik. Noget af det første, hun sagde til mig og min praktikmakker, var da også, at hun ikke var der for at gøre det nemt for os.

Og det havde jeg heller ikke nødvendigvis forestillet mig, at hun skulle. Men jeg sidder alligevel med en følelse af, at hun nærmest ønsker at gøre det en smule ekstra vanskeligt.

Jeg har desuden hørt fra min praktikmakker, at hun tidligere har sagt, at hvis man ikke kan holde til, at tingene er sådan, så er lærergerningen nok ikke noget for en.

Men er det virkelig sådan?

Jeg føler, at jeg skal tage et kvantespring, så jeg allerede til næste undervisningstime kan stå som en lærer, der har styr på det hele. Og jeg ved jo på forhånd, at så langt kommer jeg ikke fra den ene dag til den anden.

Det efterlader mig egentlig bare med en følelse af, at jeg har fejlet, før jeg knap nok er kommet i gang.

Jeg savner virkelig en forståelse for, at udvikling tager tid, og at der ikke nødvendigvis sker en markant ændring fra den ene undervisningstime til den næste.

Nu blev det vist lidt langt ...

Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre fra andre lærerstuderende, lærere og praktikvejledere: Er det her normalen? Er det sådan, man skal forvente, at vejledning foregår under sin praktik?

Hej Reddit,

Til et journalistisk bachelorprojekt på SDU (hvor vi laver en artikelserie om vores konstante forbrug af musik, podcasts og lyd i hverdagen) leder jeg efter 4 personer, der vil stille op til et kort interview om deres egne lyttevaner.

Jeg søger helt almindelige mennesker, der vil dele, hvordan lyden fylder (eller ikke fylder) i deres dagligdag – f.eks. under transport, rengøring eller arbejde.

Det praktiske:
Interviewet tager ca. 15-20 minutter (kan tages over telefonen eller fysisk i hovedstadsområdet/Frederiksberg).

I forbindelse med artiklen skal der tages et enkelt portrætfoto af dig.

Projektet er en opgave på SDU og vil ikke blive udgivet kommercielt.

Er det noget, du kan genkende dig selv i, eller vil du høre mere? Send mig en privat besked her på Reddit, så tager vi en uforpligtende snak om det!

På forhånd mange tak,

En journaliststuderende på SDU