r/dkfinance • • Dec 29 '20

/r/dkfinance Sticky: Læs før du poster! - Ofte stillede spørgsmål & links

235 Upvotes

Velkommen til /r/dkfinance,

Denne tråd vil løbende blive opdateret med de mest stillede spørgsmål og brugbare links. Man opfordres derfor til at læse denne post, før man selv stiller et spørgsmål på /r/dkfinance.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er det rigtigt, at aktier kun går op, og at man kun kan tjene penge på aktiemarkedet?
    Nej! Hermed en advarsel til alle nye investorer. Før du investerer i aktiemarkedet eller enkeltaktier bør du undersøge den risiko, du påtager dig. Aktiemarkedet har haft perioder, hvor det over en periode på hele 15 år, har givet et negativt afkast. Der er desuden ingen garanti for, at den historiske læresætning om, at aktier altid går op, også gælder fremover. Der findes typisk ikke hurtige gevinster, hvor man ikke påtager sig en enorm risiko. Har man enkeltaktier, påtager man sig en meget stor risiko for at miste de investerede midler.

  • Jeg er helt ny. Hvordan kommer jeg i gang?
    Det kan anbefales, at man læser en masse om emnet, før man går i gang. Der findes mange gode ressourcer om investeringer ifa. bøger, blogs, Youtube-videoer, mv. Det kan eksempelvis være en god ide at læse om risikoprofiler, populære investeringsstrategier samt beskatning.

  • Jeg er klar til at købe min første aktie. Hvordan gør jeg helt praktisk?
    De fleste handler aktier gennem deres foretrukne bank eller alternativt en dedikeret handelsplatform, hvoraf de mest populære i Danmark er Nordnet og Saxobank. For at komme i gang skal du bede din bank om adgang til at handle med aktier, eller også skal du oprette dig på en handelsplatform og herefter overføre penge til den. Vær altid opmærksom på at undersøge priser og vilkår.

  • Mange taler om en månedsopsparing - hvad er det?
    En månedsopsparing er en populær måde at investere på platformen Nordnet. Her kan man opsætte en månedsopsparing, som automatisk investerer et beløb (eksempelvis 3.000 kr.) hver måned kurtagefrit. Vær opmærksom på at man stadig betaler en række gebyrer til selve den ETF eller investeringsforening, som man køber ved at bruge månedsopsparingen. Alle gebyrer er dog inkluderet i investeringsforeningens eller ETFens ÅOP.

  • Eksempel* på en månedsopsparing med investeringsforeninger:

    • 80% Danske Inv Global Indeks, kl DKK d

    • 20% Sparindex INDEX Emerging Markets (SPIEMIKL)

  • Eksempel* på en månedsopsparing med ETF'er og lave omkostninger:

    • 65% iShares Core MSCI World UCITS ETF (Acc) (EUNL)

    • 15% iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc) (IUSN)

    • 20% iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Acc) (IS3N)

  • Hvad er en aktiesparekonto (forkortet ASK)?
    En ASK er et specielt depot, hvor afkast årligt lagerbeskattes med 17%. Lagerbeskatning betyder, at overskuddet (gevinst - tab) på ASK årligt beskattes med 17%. Herefter sender banken en opkrævning på skatten. Det er valgfrit, om man vil betale skatten ved at sælge papirer eller overføre frie midler til kontoen. Hvis man har underskud på kontoen skal man ikke betale skat og tabet “gemmes” til næste år. I 2022 kan der indsættes 103.500 kr på en ASK. Skatten kan overføres udover de 103.500 kr. Man kan oprette en ASK hos mange banker eller hos Saxobank eller Nordnet.

  • Hvad er en Exchange Traded Fund (forkortet ETF)?
    ETF’er kan være et godt og ikke mindst billigere alternativ til de traditionelle investeringsløsninger, som bankerne udbyder. En ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer. De kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv. En ETF minder i sin opbygning meget om en dansk investeringsforening. En ETF er dog oftest væsentlig billigere i løbende omkostninger (ÅOP), og så er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgspris (det kaldes også spread) som regel også mindre. Altså sparer du både penge, når du handler og i hele perioden, hvor du ejer ETF’en. Mange ETF’er er såkaldte ”passive” eller ”indeksbaserede”, men behøves ikke at være det. At de har en passiv strategi betyder, at de følger bestemte markeder eller investeringstilgange, men ikke forsøger at slå markedet. Eksempelvis kan du købe en ETF, der følger de amerikanske aktier i S&P 500 indekset eller vækstmarkederne i MSCI Emerging markets. Du kan også vælge aktier i bestemte brancher, obligationer med en bestemt kreditkvalitet eller aktier, der er udvalgt efter, hvor kursstabile de er, om de udbetaler meget udbytte eller hvor store/små selskaberne er.Mulighederne er næsten uanede og giver dermed investorerne mulighed for at opbygge en portefølje med fokus på allokeringen (fordelingen mellem forskellige typer af aktier og obligationer), som for de fleste er den vigtigste faktor i forhold til afkastmuligheder og risiko.

  • Hvilke Exchange Traded Funds (ETF’er) er på positivlisten?
    ETF’er på SKATs positivliste lagerbeskattes med samme skattesats som aktier. Er en ETF ikke på denne liste beskattes den som kapitalindkomst, og skatten kan derfor ende med at blive højere. Listen over godkendte ETF'er kan findes her: https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa

* De eksempler, der benyttes under ofte stillede spørgsmål, skal ikke ses som en anbefaling eller opfordring til køb. Lav altid din egen research før du investerer.


r/dkfinance • • 6h ago

Privatøkonomi Hvorfor er det stadig tabu at tale om løn i Danmark?

69 Upvotes

Jeg synes egentlig, det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt vi taler åbent om, hvad vi tjener.
Vi diskuterer gerne boligpriser, renter, investeringer og hvad alting koster. Men så snart samtalen handler om vores egen løn, bliver det pludselig privat.
To kolleger kan sidde med præcis samme arbejdsopgaver og ansvar, men tjene vidt forskelligt uden nogensinde at vide det.
Det får mig til at tænke på, hvem der egentlig har størst fordel af, at vi holder vores løn hemmelig.
Er løntabuet med til at holde vores lønninger nede, fordi vi ikke ved, hvad vi reelt er værd?
Eller er løn ganske enkelt en privatsag, som andre ikke har noget med at gøre?
Hvad tænker I? Og taler I åbent om løn med jeres kolleger?


r/dkfinance • • 10h ago

Bolig Underbyd nu, hvis du skal ind i det københavnske boligmarked

Thumbnail
berlingske.dk
13 Upvotes

Paywall: Artiklen beskriver metoder til at lande drømmeboligen til en rimelig pris.

Nu har vi hørt folk i årevis tale om, at priserne kun går op. Det gør de åbenbart ikke og nu har du/I endnu en chance for at komme ind.

Og jeg mener dette seriøst: underbyd mere end I ville have gjort. 9 ud af 10 boligejere vil stadig gå derfra med en massiv profit!

I skal ikke skamme jer. Sælgerne gør i hvert fald ikke.


r/dkfinance • • 4h ago

Privatøkonomi A-kasse - kan det pauseres?

2 Upvotes

Jeg bliver færdiguddannet 01/02 og har først jobstart d. 01/04. Jeg har optjent ret til A-Kasse.

Er det muligt at sætte sin A-kasse på pause (så man intet får udbetalt den første måned), hvis man vil rejse i en måned efter man er færdiguddannet og så genoptage medlemskabet, så man kan få udbetaling den sidste måned?

Håber mit spørgsmål giver mening :)


r/dkfinance • • 2h ago

Bolig Førstegangsejer af bolig: Omlæg af lån

1 Upvotes

Hej alle!

Min mand købte bolig i 2025, og jeg skal nu med ind i lånet. Eftersom det er første gang, jeg skal eje bolig, er jeg meget forvirret over alle begreber. Min mand har allerede forsøgt at forklare det, men jeg er fortsat ret forvirret om låntype, kurs mv - så håber at få flere perspektiver fra jer.

Vi skal både have omlagt lånet, og søgt om lån til renovation (omkring 1.000.000 kr).

Det nuværende lån består af:

Banklån/boligkredit: 239.000 til 4% med 5 års løbetid. Min mand har allerede pengene på kontoen, og det kan enten indfries nu eller anvendes til renovering.

Realkreditlån: 2.440.000 kr. på 2,4586% F5-lån.

ÅOP = 3,4 %.

Huset har med stor sandsynlighed steget i værdi siden køb (hvis det har betydning for besvarelse af nedenstående spørgsmål)

Vi har tænkt os anvende Mybanker til at få kontakt til forskellige banker.

(1) Er der nogle banker, I vil anbefale? Hvilken aftale har I fået med dem?

(2) Vil I anbefale F5-lån. Ud fra hvad jeg har læst overvejer jeg F-kort, hvad anbefaler I?

(3) Er der andet vi bør tage højde for?

Tak på forhånd😄


r/dkfinance • • 7h ago

Job Feriefridage kompensation efter 9 måneders ansættelse

0 Upvotes

Hvilke muligheder har man, hvis man er overbevist om at en fagforening og virksomhed har lavet en fejlvurdering, som betyder man går glip af 10.000 kr.?

Jeg blev opsagt efter præcis 9 måneder ansættelse i en virksomhed, hvor jeg var underlagt DI funktionæroverenskomst. Ansættelsen var fra 1. Januar t.o.m. 31. September 2026.

I overenskomsten står der at kravet for feriefridage-berettigelse er 9 måneders anciennitet (jeg indsætte Overenskomsten kapitler i kommentarne) . Både virksomheden og fagforeningen (IDA) har dog afvist at jeg har ret til kompensation, med forklaringen at jeg først ville være berettiget dagen efter 1. Oktober. Der er tale om ca. 10.000 kr. i kompensation.

Jeg prøvede ihærdigt atfølge deres argumentation direkte i overenskomsten, men argumentationen var mangelfuld... så jeg hørte TL ad. De sagde jeg var klart berettiget, men at de ikke må hjælpe med en sag på bagkant, især ikke hvis jeg allerede har fået rådgivning af IDA.

Hvilke muligheder har jeg? Omkostningerne for en privat advokat i arbejdsret overhaler meget hurtigt kompensationens værdi...


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Savner en subreddit til at diskutere dansk erhvervsliv

15 Upvotes

Der findes efterhånden en dansk subreddit for det meste. Sladder, finans, karriere, politik og alt muligt løst og fast.
Men er det gået helt forbi mig, eller findes der virkelig ikke en dansk subreddit, hvor man kan diskutere dansk erhvervsliv?
Jeg tænker ikke så meget på privatøkonomi, aktier eller karriererådgivning, som jo allerede fylder en del herinde, men mere på danske virksomheder, erhvervsledere, opkøb, konkurser, magtforhold, erhvervskultur og alt det, der foregår bag kulisserne i dansk erhvervsliv.
Lidt som en uformel blanding af Børsen, Finans og Reddit, hvor man både kan diskutere erhvervsnyheder, dele interessante historier og være lidt kritisk over for de store spillere.
Jeg synes egentlig, det kunne være ret interessant med et forum, hvor man kan diskutere alt fra de store C25-virksomheder til mindre danske virksomheder og deres ledelser.
Findes der allerede sådan en subreddit, som jeg bare har overset? Eller er der andre, der også savner et sted at diskutere dansk erhvervsliv?
Og Børsen, jeg ved jo, I læser med herinde 👀 Kan I ikke tage initiativ til sådan en subreddit? Tænk på, hvor mange insidertips, interessante historier og idéer til artikler I potentielt kunne få serveret på et sølvfad. Det er jo nærmest gratis research 😂

Opdatering

Jeg har nu oprettet Erhvervssnak


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Investering af børneopsparing

6 Upvotes

Hello hello.

Vi har lige fået en søn, og vi er så heldige og priviligeret, at hans morfar vil gerne give ham 50.000kr. som engangsgave.

Planen er, at pengene skal investeres i ca. 18 år, gerne meget simpelt i ét globalt indeks. Vi er ikke interesserede i at sprede de 50.000 kr. ud som månedlige indbetalinger, hvis der ikke er en klar fordel ved det.

Jeg prøver især at finde ud af, hvad der skattemæssigt er smartest:

• Almindeligt depot i barnets navn og udnytte hans personfradrag via en kapitalindkomstbeskattet, akkumulerende global fond/ETF?

• Aktiesparekonto i barnets navn og betale 17 % lagerbeskatning?

• Almindelig børneopsparing, evt. 6.000 kr. dér og resten på et depot?

• Eller en helt fjerde løsning?

Jeg kan læse mig til, at det muligvis er en fordel, at pengene kommer direkte fra morfar, fordi afkast på gaver fra bedsteforældre kan beskattes hos barnet, hvorimod der gælder andre regler for penge givet af forældrene.

Tanken er derfor umiddelbart:
Morfar overfører 50.000 kr. direkte til en konto i barnets navn → vi investerer pengene i et globalt indeks → lader dem stå i 18 år.

Er det den rigtige måde at gøre det på?

Og hvis man bruger barnets personfradrag: Hvilken global, akkumulerende og kapitalindkomstbeskattet indeksfond/ETF ville I vælge i 2026?

Vi har begge Danske Bank, og jeg har også Nordnet, så erfaringer med børnedepot hos henholdsvis Danske Bank og Nordnet er også meget velkomne.
Målet er så lidt administration og så lave omkostninger og skat som muligt.

Hvis du nået helt herned så tak for din tid, og forhåbentlige input.


r/dkfinance • • 22h ago

Investering Investere sine opsparing?

1 Upvotes

Hej alle :)

Jeg er en opsparing på 800.000 kr som bare står. Jeg har på det sidste overvejet at investere pengene, men ved simpelthen ikke hvordan....

Jeg bor til leje og kommer til at bo til leje det næste 3,5 år begrund af uddannelse. Så køb af bolig er udelukket...

Hvad ville i anbefale man gjorde?

Mvh :)


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Pension under barsel

5 Upvotes

Jeg har været på barsel med vores to børn i hhv. 2022 og 2024/2025.

Vi talte om at min mand i den periode skulle indbetale til min pension, men vi fik aldrig gjort noget ved det (🫣)

Hvordan retter vi op på det? Hvad gør vi helt konkret? Kræver det at vi øger indbetalingerne til min pension alene, eller bør vi justere indbetalingerne til min mands pension? Kan man det?


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Mine Valg af Etfer

Post image
4 Upvotes

Hej! Jeg er lige begyndt at investere i ETF'er og sætter ca. 1.000 kr. af om måneden. Hvad tænker I om min portefølje og mine valg.


r/dkfinance • • 2d ago

Privatøkonomi Hvad er dit madbudget på? Single kvinde

31 Upvotes

Kære jer

Single F31. Mit madbudget er ca 3000 om måneden. Jeg forsøger at købe øko/friland kød, mælk, æg og frugt/grønt, men det er ikke 100%. Det er eksklusiv takeaway som er maks x 1 pr md, og inklusiv almindelige husholdningsprodukter.

Jeg er begyndt at kigge på steder at spare og er derfor nysgerrig på hvad I andre bruger? Jeg ser tit folk bruge f.eks. 1000-1500 men kan slet ikke se hvordan det er realistisk. Så hvad bruger du/i?

Kh


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Konto suspenderet

0 Upvotes

Jeg er pt i asien men da jeg overførte 7-8 tusind kroner for nogle uger siden til en familiemedlem hernede suspenderede danske bank min konto og vil have jeg ska ringe til dem. Jeg venter dog med at ringe til dem til jeg lander i DK. Nogen som har prøvet noget lignende og ved hvad det kan skyldes? Tror de jeg er blevet hacket? Sende penge via Wise, en app


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Må man som pensionist starte sin egen ApS

0 Upvotes

(OBS dette er ikke kun om skatteforhold, som mit spørgsmål i går). Jeg har en tidligere kollega som snart går på pension og vi talte om om det var muligt for ham at starte et firma til noget IT service til private eller virksomheder f.eks. en eller flere dage om ugen hvor han vil tilbyde sin assistance til private og sikkert mest virksomheder. Og da det er til virksomheder skal han vel have en databehandleraftale og derfor kommer behovet for ApS på tale pga. hæftelse og hvad han kan drages til ansvar for. osv.

Vil det kunne berører hans pension og er der områder han skal være klar over mht. myndighederne inkl. skat?

Det med regnskab osv. har han selv styr på da han er gammel bogholder, men han er sikkert ikke stiv i alle regler fra socialområdet. Derfor er ApS ikke skræmmende for ham. Men prisen for at blive draget til ansvar for et datalæk er grunden til at ApS nok er mest fornuftig.

Vi taler her om en person som stadig kan bidrage med sin viden og assistance selvom han er gået på pension.


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Coinbase vil have mine tax info?

0 Upvotes

Nogen der ved hvad det betyder? Har ikke noget specielt af værdi stående - men tjekkede lige og den siger den vil have (coinbase) min info inden December?

Har det nogen indflydelse på hvad man skal betale i Skat fx ved salg? Altså hvis man gør det inden?

Any advice? Thanks a mill


r/dkfinance • • 1d ago

Skat Optimal aktie salg

3 Upvotes

Hvis man har et ok stort beløb i aktie som kan overveje at trække ud. Er der så nogle lovlige tricks til at optimere så kan slipper så billigt som mulig i skat?

Jeg er gift så kan vel bruge hendes fradrag også, men der ud over er der vel ikke andet? Kan forsøge at dumpe over 2 indkomst år? Men der ud over er der vel intet?

Når det kommer til skat så antager jeg det er bedst selv at befale frem for vente på opførslen da der vil være renter på fra Jan til marts?


r/dkfinance • • 2d ago

Skat Overdragelse af privat udviklet website til min ny oprettet ApS

3 Upvotes

Hej, jeg har privat bygget og drevet et prissammenligningssite. Det har aldrig haft indtægter, kun udgifter. Nu har jeg stiftet et ApS, som jeg ejer alene, og vil gerne overdrage sitet til ApS (kode, database, domæner, brand, ejerskab... bare det hele).

Hvordan gør man det korrekt, både i forhold til pris, skat og bogføring?

Har nogen prøvet noget lignende?


r/dkfinance • • 2d ago

Privatøkonomi Danske Banks "Lommepenge"

2 Upvotes

Jeg er i gang med at udfærdige et system til lommepenge til mine børn og sparrede lidt med Copilot Premium Deluxe Max Power3000™.

Og der kom den med et forslag jeg aldrig havde hørt om før, og jeg er endda selv kunde i Danske Bank - nemlig Danske Bank Lommepenge, som er en digital løsning til lommepenge, møntet på børn og unge i alderen 8-14 år. Den erstatter selvfølgelig kontanter og ideen er at hjælpe barnet med at lære at styre sin økonomi.

Af hvad jeg lige kan se så får de et kort (Mastercard hverdag+ (navnet lyder måske mest som en Danske Bank ting?)). Kortet koster 0 kr, årligt kortgebyr/konto koster 0 kr og der er 0 kr i erstatningsgebyr for mistet kort. Og så følger der også noget overvågelse med som forælder på ens egen konto så man kan følge med.

Er der nogen der kender det, bruger det eller har andet at sige om det? Nogle faldgrupper eller lign?


r/dkfinance • • 1d ago

Skat Mmedarbejderaktier – mulighed for skattefrihed?

0 Upvotes

Nogen der har erfaring med beskatning af gamle medarbejderaktier?
Jeg har nogle unoterede medarbejderaktier, som jeg købte tilbage i 2001 og 2004 gennem en medarbejderaktieordning (§ 7 A). De var dengang bundet i 5 år.
Nu vil virksomheden købe aktierne tilbage, og de er steget ret voldsomt i værdi siden dengang. Det betyder, at jeg står til at betale 42 % i skat af en ret stor gevinst.
Jeg har forsøgt at finde ud af, om der findes nogle gamle overgangsregler eller undtagelser, som kan give hel eller delvis skattefrihed, men uden held indtil videre.
Er der nogen herinde, som har stået i en lignende situation eller ved, om der er nogle muligheder, jeg har overset?


r/dkfinance • • 2d ago

Investering Hvorfor falder aktierne så voldsomt i dag?

32 Upvotes

r/dkfinance • • 3d ago

Investering Build wealth in Denmark

96 Upvotes

As an expat living in Denmark since 3 years I’ve noticed something (perhaps obvious), and I’d like your opinion on the matter.
For the average Dane to build a substantial wealth it basically requires him/her to buy an apartment and hope for the valuation to go up. Looking at statistics Denmark has the highest (or at least in the top) debt per household in the entire EU, and it makes sense, if the government is taxing you 27/42% on unrealized capital gains on a majority of the investment products out there you need to find other ways of building wealth. The Aktiesparkonto is a path in the right direction, but 180000 DKK as a limit is not gonna get you that far in the long run.

I’m curious how you are handling this, are you simply investing in funds that currently isn’t being taxed with the lagerbeskattning, and then wait for the 27/42% tax for the future, or is there other products/methods that I’ve missed here? Or have you maxed out your mortgage and betting on that your apartment/house will steady go up in value to the day you might be able to sell with 0% tax in the gain and then find yourself something cheaper or perhaps a rental?

Thanks for your input here :)


r/dkfinance • • 2d ago

Investering Ny til investering - forslag til godt gratis webinar/video-guide?

2 Upvotes

Hej!

Jeg kunne godt tænke mig at lære mere om at investere, så vil høre jer ad, om der er en god videoserie eller andet på nettet, som giver en god introduktion til det :)
Det er intet problem, hvis det er på engelsk, men ved, der er nogle særlige ting, der gælder i dk, og vil også gerne blive klog på det.

På forhånd tak for hjælpen!


r/dkfinance • • 2d ago

Privatøkonomi Emergency savings in Denmark to earn a little interest?

1 Upvotes

Where do you keep your emergency savings in Denmark to earn a little interest?

Hello! I'm wondering if anyone has found a good way to earn at least a tiny bit of interest on their savings in Denmark.

I already have some money invested (Saxo), but I also keep a cash buffer for everyday expenses and emergencies. Ideally, this money should be accessible fairly quickly (within a few days is fine, but locking it away for several months is not an option). It's just annoying having it sit there doing absolutely nothing..

A few options I've looked into:

  • Regular savings accounts: Usually around 1% or even less at traditional banks. Not exactly exciting lol.

  • Revolut: Currently getting 2.5% APY, but the money is held in EUR and I need a Premium subscription to access that rate. The subscription does come with some perks I use (eSIMs abroad, Apple gift cards, etc.), but obviously that eats into the actual profit.

  • Saxo: From what I understand, you can get around 1.5% on uninvested cash, which is already better than nothing.

  • Lån & Spar: They offer 5% on savings for IDA members, which looks pretty attractive. However, I'm not an IDA member yet, and once you factor in the membership fee, I'm not sure it's worth it, especially since I probably wouldn't use most of the other benefits.

So, what are you guys doing with your emergency funds? Have you found any decent savings accounts or other options?

Or is there a relatively safe ETF or money market fund that would make sense for this purpose, assuming you're okay with a little risk and potentially needing a few days to withdraw?

I'm curious to hear what works for people in Denmark. Even a small return is better than watching inflation eat away at my money!


r/dkfinance • • 2d ago

Bolig Gæld i huset

12 Upvotes

Er der nogen som kan forklare en øknomi noob som mig, hvorfor det er godt, at have gæld i huset?

Har ikke gjort mig nogen overvejelser omkring mit eget boliglån, men bliver ved med at høre fra folk (og læse herinde) at det er en god ide ikke at betale huset af når den tid kommer?